Gløgg i andre lande – navne og varianter verden over

Krydret, opvarmet vin findes i det meste af Europa og i dele af Amerika, og næsten hvert sprog har sit eget navn for den. Oversigten herunder viser navnene, hvad de betyder, og hvad der kendetegner drikken de pågældende steder. Under tabellen er navnene sorteret efter, hvad de egentlig siger.

Land	Navn	Hvad navnet betyder	Kendetegn
Sverige	glögg	»Opvarmet«, af glödga	Krydret rødvin eller brændevin. Mandler og rosiner i koppen, pepparkakor (tynde peberkager) til
Danmark	gløgg	Lånt fra svensk. Tidligere »glødet vin«	Knyttet til december og til æbleskiver
Norge	gløgg	Samme ord som på dansk	Parres bl.a. med risengrød
Finland	glögi	Svensk glögg i finsk form	Mandler og rosiner i glasset. Skikken forsvandt næsten under forbudstiden fra 1919
Estland	hõõgvein	Betegnelse for krydret vin, der drikkes varm	Vin eller bær- og frugtbaseret drik. Vinter, især jul og nytår
Letland	karstvīns	»Varm vin«	Navnet er en ordret sammensætning af »varm« og »vin«
Litauen	glintveinas, karštas vynas	Karštas vynas er »varm vin«	To navne er i brug
Tyskland, Østrig	Glühwein	»Glødende vin«	Oftest rødvin med kanel, nelliker, stjerneanis og citrus. Advent og julemarked
Frankrig	vin chaud	»Varm vin«	Oftest rødvin med krydderier. Hører til vinteren og julemarkederne
Italien	vin brulé	»Brændt vin« (fransk brûlé)	Især Norditalien, med flere lokale navne
Storbritannien	mulled wine	»Opvarmet, krydret vin«	Ofte rødvin med appelsin, kanel og nelliker. Ingen fast standard
Nederlandene, Belgien	Glühwijn, bisschopswijn	Bisschopswijn er »biskoppens vin«	Glühwijn er almindeligst i Nederlandene. Bisschopswijn bruges kun i enkelte egne
Polen	grzane wino, grzaniec	»Opvarmet vin«	Ofte sødet med honning. Grzaniec er bjergdialektens form
Tjekkiet	svařené víno, svařák	»Kogt vin«	Svařák er den daglige form
Slovakiet	varené víno	»Kogt vin«	Navnet svarer til det tjekkiske
Ungarn	forralt bor	»Kogt vin«	Navnet svarer til det tjekkiske og slovakiske
Rumænien, Moldova	vin fiert	»Kogt vin«	Sort peber nævnes som krydderi i Moldova
Kroatien, Slovenien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien	kuhano vino, kuvano vino	»Kogt vin«	Samme navnetype i flere lande på Balkan
Nordmakedonien	vareno vino, greeno vino	»Kogt vin« og »opvarmet vin«	Sort peber nævnes som krydderi
Bulgarien	greyano vino	»Opvarmet vin«	Sort peber nævnes som krydderi
Rusland, Ukraine	glintvejn	Ordet er formentlig lånt fra tysk glühender Wein, »glødende vin«	Ligner Glühwein
Portugal	vinho quente	»Varm vin«	Madeira og portvin som grundlag. I Porto-området er Porto Quente mere almindelig
Brasilien	vinho quente, quentão	Vinho quente er »varm vin«	Hører til Festa Junina i juni, hvor det er vinter på den sydlige halvkugle
Chile	navegado, candola	Navegado er »sejlet«	Candola i syd og navega’o i nord. Nævnes ved Sankt Hans-aften den 23. juni

Hvad siger navnene?

Navnene falder i nogle få grupper:

• Glød og opvarmning. Svensk glögg betyder »opvarmet«, og finsk glögi og dansk gløgg er lånt derfra. Tysk Glühwein betyder »glødende vin«. Polsk grzane wino, bulgarsk greyano vino og makedonsk greeno vino betyder »opvarmet vin«.
• Varm. Fransk vin chaud, lettisk karstvīns, litauisk karštas vynas og portugisisk vinho quente siger »varm vin«.
• Kogt. Tjekkisk svařené víno, slovakisk varené víno, ungarsk forralt bor, rumænsk vin fiert og de sydslaviske kuhano vino og vareno vino betyder alle »kogt vin«. Ordet er blevet et fast navn for drikken.
• Brændt. Italiensk vin brulé, »brændt vin«, med fransk afsæt.
• Biskop. Hollandsk bisschopswijn og engelsk smoking bishop bruger en kirkelig titel. Også den romagnolske bisò kan gå tilbage til tysk Bischoff, se Vin chaud og vin brulé.
• Krydret. Engelsk mulled wine og spiced wine, »krydret vin«.
• Låneord. Russisk glintvejn er formentlig et lån fra tysk. Dansk gløgg og finsk glögi er lån fra svensk.

Norden og Baltikum

Det svenske glögg er udgangspunktet for de nordiske navne. Finland fik ordet og skikken fra Sverige. Forbudsloven fra 1919 fik drikken næsten til at forsvinde dér, og først fra slutningen af 1960’erne blev den kendt i hele landet igen. I Norge og Danmark er den knyttet til jul, i Norge bl.a. med risengrød og i Danmark med æbleskiver. De danske forhold står under Gløgg i Danmark og Gløgg og æbleskiver.

Estland har sit eget navn, hõõgvein, som også dækker udgaver på bær og frugt. Lettisk karstvīns og litauisk karštas vynas betyder »varm vin«. Svenskernes version er beskrevet under Glögg.

Mellem- og Vesteuropa

I Tyskland og Østrig hedder drikken Glühwein, og i Schweiz findes dialektnavne ved siden af. I Alsace har Glühwein traditionelt været den eneste alkoholholdige drik på julemarkederne. Fransk vin chaud og italiensk vin brulé har deres egen side: Vin chaud og vin brulé. Den britiske tradition står under Mulled wine.

I Nederlandene hedder drikken oftest Glühwijn, mens bisschopswijn bruges i enkelte egne af både Nederlandene og Belgien. Markedstraditionen er samlet under Julemarkeder og varm vin.

Øst- og Sydøsteuropa

Mange af navnene her betyder »kogt«, men udgaverne er forskellige. I Polen bliver drikken ofte sødet med honning, og i Moldova, Bulgarien og Nordmakedonien nævnes sort peber som krydderi. Det russiske glintvejn er formentlig et lån fra tysk og kendes også i Ukraine.

Portugal og Sydamerika

I Portugal hedder drikken vinho quente, lavet med Madeira og portvin, og i Porto-området er Porto Quente mere almindelig. Den brasilianske udgave, vinho quente eller quentão, stammer fra den portugisiske. Den hører til Festa Junina, der fejres i juni, hvor det er vinter i Sydbrasilien.

I Chile hedder drikken candola i syd og navega’o i nord. Sankt Hans-aften den 23. juni nævnes som et tidspunkt, hvor den hører til.

Slægtninge uden vin som grundlag

Ikke alle varme, krydrede drikke er vin. Engelsk wassail er varm, krydret cider, øl eller vin, og Feuerzangenbowle er en tysk drik, hvor sukker flamberes over vinen. Begge er omtalt under Mulled wine og Glühwein. Som alkoholfrie alternativer nævnes desuden glögg på saft og afalkoholiseret vin.

Ældre rødder, fra romernes krydrede vin til middelalderens hypocras, står under Hippocras og krydret vin i oldtid og middelalder, og ordet gløggs egen historie under Hvor kommer gløgg fra?. Overblikket over hele emnet findes på forsiden om gløggens historie.