Julemarkeder og varm vin – en europæisk tradition

Julemarkedet, som vi kender det, har rødder i det tysksprogede Europa i senmiddelalderen. De tidligste markeder i kilderne ligger i slutningen af 1200-tallet og frem, og varm, krydret vin hører i dag til udbuddet på mange af dem. Hvornår vinen og markedet blev knyttet sammen, siger de kilder, der er brugt her, ikke noget om.

Tidslinje: de tidlige markeder

Kilderne er uenige om årstallet for Wiens decembermarked: 1294 nævnes i nogle kilder, mens andre angiver 1296 for privilegiet og 1298 for det første marked. Markedet regnes som en forløber for julemarkedet. For de øvrige byer er årstallene mere ens.

År	By	Hvad kilderne siger
1294–1298	Wien	Et decembermarked for byens befolkning, som hertug Albrecht I gav wienske købmænd privilegium til
1310	München	Et Nikolausmarked nævnes første gang i et dokument
1384	Bautzen	Kong Wenzel giver byen ret til et frit kødmarked hver lørdag fra Mikkelsdag (29. september) til jul
1393	Frankfurt	Julemarkedet nævnes første gang
1434	Dresden	Striezelmarkedet holdes første gang, mandagen før jul, under Frederik II af Sachsen. Dokumentet regnes for det første om et julemarked
1498	Augsburg	Lebzeltermarkedet, forløberen for byens Christkindlesmarkt, nævnes første gang
1512	Stralsund	Hertug Bogislaw X giver privilegium. Det regnes for det ældste dokumenterede julemarked ved Østersøkysten
1570	Strasbourg	Markedet dateres til dette år, dengang byen hørte til Det Tysk-Romerske Rige
1628	Nürnberg	De tidligste spor af Christkindlesmarkt. Navnet „Christkendleinsmarck“ er belagt i en byhistorie fra 1697
1820	Köln	Det første „Nicolai-Markt“ holdes 5. december på Alter Markt

Fra vintermarked til juleskik

Julemarkederne går tilbage til senmiddelalderens markeder, herunder nytårsmarkeder og endagsmarkeder ved vinterens begyndelse, hvor man kunne købe kød og vinterforråd. Hjemstavnen placeres i Tyskland, Østrig, Sydtyrol og de østlige franske egne Alsace, Lorraine og Savoie.

I 1300-tallet fik håndværkere som legetøjsmagere, kurvefletter og konditorer lov til at opstille boder under navnet Sankt Nikolaus-markedet og bød små gaver frem. Der var også boder med ristede kastanjer, nødder og mandler. Mandlernes historie er en del af artiklen om gløggens krydderier.

Reformationen angives at have videreført traditionen ved at omdøbe markedet til Christkindlmarkt, „Kristusbarnets marked“, for at modvirke helgenkulten. Navnet bruges stadig i det sydlige Tyskland og Østrig. Andre navne er Weihnachtsmarkt og Marché de Noël. Et julemarked defineres som et gademarked, der hører til de fire uger i advent og typisk ligger på pladser og i nærliggende gågader med mad, drikke og sæsonvarer som julepynt og vintertøj.

Markederne angives at være blevet et fast element i julens skik i første halvdel af 1900-tallet.

Varm vin på markedet

Varm, krydret vin, på tysk Glühwein, hører i dag til udbuddet på mange julemarkeder. Hvornår varm vin blev en del af markederne, vides ikke præcist.

Skikken med at drikke varm, krydret vin bredte sig i middelalderen til Norden og Baltikum via det tysksprogede Europa. Det er samme område og samme tidsrum som de første markeder, men kilderne forbinder ikke de to udviklinger direkte. Drikkens egen historie kan du læse mere om i artiklerne om hippocras, glühwein og glögg.

Julemarkeder i Danmark

Ordbog over det danske Sprog har to betydninger af julemarked: julehandel i almindelighed, uden at det handler om en markedsplads (et citat fra 1948), og et sted, hvor der bydes særlige julevarer frem (et citat fra 1950). I midten af 1900-tallet dækkede ordet altså ikke nødvendigvis et udendørs marked.

Julemarkeder er blevet mere udbredte i Danmark siden midten af 1990’erne. De holdes i dag i mange byer og ved forskellige attraktioner, blandt andet på herregårde, slotte og skoler. Hvordan drikken kom til landet, og hvordan den blev en del af julen, er beskrevet i Gløgg i Danmark. De danske jule- og nytårsskikke omkring æbleskiver og gløgg er samlet i artiklen om gløgg og æbleskiver.

Læs videre

• Gløggens historie: tidslinje fra oldtidens krydrede vin til nutiden
• Hvor kommer gløgg fra?: drikkens og ordets oprindelse
• Gløgg i andre lande: navne og varianter