Spring til indholdet

Danske traditioner Opslag 09

Gløgg i Danmark – fra svensk import til dansk juletradition

Hvordan gløgg blev en dansk juletradition: et svensk låneord, nisseetiketter omkring 1900 og en plads i december sammen med æbleskiver og julefrokost.

Gløgg er en svensk drik, som danskerne har gjort til deres egen. Ordet er lånt fra svensk, og gløggens gennembrud som juletradition placeres mod slutningen af 1800-tallet. Siden følger sporet fra de første ordbogseksempler til december som kulturfænomen.

Et svensk lån

Den Danske Ordbog skriver, at gløgg er lånt fra svensk glögg. Den uofficielle stavemåde glögg med ö lever videre i dansk, og ordet indgår i sammensætningen julegløgg. Hvor ordet kommer fra på svensk, og hvad det oprindelig betød, er forklaret i Hvor kommer gløgg fra?.

Ordbog over det danske Sprog har gløgg med i sit supplement og forklarer den som en varm, krydret drik af rødvin, saft eller lignende med rosiner og mandler. Supplementets eksempler fra 1948 og 1952 omtaler begge gløgg som noget svensk.

Gløgg i Danmark i årstal

  • 1500-tallet – Man har drukket varm vin i både Sverige og Danmark siden dette århundrede.
  • Slutningen af 1800-tallet – Gløgg bliver en juletradition i Danmark.
  • Omkring 1900 – Svenske spritfabrikanter forsyner gløggflasker med etiketter med julenisser og andre julefigurer.
  • 1948 – Et dansk husmoderleksikon beskriver gløgg som en særlig svensk drik til jul og nytår.
  • 1952 – Et ugeblad nævner varm, svensk glögg i et nytårsønske.
  • 1986 – Et ordbogseksempel nævner gløgg, æbleskiver og julefrokoster som en tradition.

Hvornår kom vin og varm vin til Danmark?

De kilder, der er brugt her, angiver ikke et årstal for, hvornår vin første gang kom til Danmark. Det, der kan belægges, er smalt. Man har drukket varm vin i Danmark og Sverige siden 1500-tallet, og skikken med varm, krydret vin bredte sig i middelalderen til Norden og Baltikum via det tysktalende Europa. Ældre forbilleder som hippocras er beskrevet i Hippocras og krydret vin i oldtid og middelalder.

Fra svensk import til juletradition

Den nøjagtige forklaring er gået tabt, men der er et par spor. Traditionen fik hjælp af driftige forretningsfolk, og omkring 1900 begyndte svenske spritfabrikanter at forsyne flaskerne med farvestrålende etiketter med julenisser. Dette knyttes til, at gløgg blev en del af den danske jul.

I 1800-tallet mindede gløgg snarest om den glühwein, man kendte i de tysktalende lande. Den slægtning har sin egen side: Glühwein i Tyskland og Østrig. Navne og varianter i resten af Europa er samlet i Gløgg i andre lande.

Gløgg i december som kulturfænomen

Gløgg forbindes i Danmark med julen, både med og uden alkohol. I Danmark serveres gløgg ofte med æbleskiver. Parringen går igen i et ordbogseksempel fra 1986, og dens historie er fortalt i Gløgg og æbleskiver.

Til sammenligning regnes gløggsæsonen i Sverige fra første søndag i advent til tyvendedag Knut i januar, se Glögg i Sverige. De danske kilder, der er brugt her, angiver ikke tilsvarende datoer. Gløgg i december hænger sammen med den europæiske tradition for varm, krydret vin om vinteren, som er beskrevet i Julemarkeder og varm vin.

Gløgg er heller ikke bundet til alkohol i ordbøgernes definitioner. Ordbog over det danske Sprog nævner saft som mulig base, og der findes udgaver på alkoholfri vin eller saft af mørke bær.

Gløgg og julefrokost

Julefrokosten er en yngre skik end gløgg. Dens opståen placeres i efterkrigstiden, og de tidligste dokumenterede eksempler stammer fra 1940’erne. I 1965 var den stadig en forholdsvis ny tradition på mange arbejdspladser. Den klassiske julefrokost beskrives med koldt smørrebrød og lune retter, og som drikkevarer nævnes snaps og øl, ikke gløgg.

I ordbogseksemplet fra 1986 står gløgg, æbleskiver og julefrokoster side om side som en tradition. De to skikke har dog hver sin historie. Gløgg kom via Sverige og slog igennem som juledrik fra slutningen af 1800-tallet, mens julefrokosten er et efterkrigsfænomen.

Læs videre

Kilder