Danske traditioner Opslag 10
Gløgg og æbleskiver – historien om en dansk decemberskik
Æbleskivernes vej fra tynde æbleskiver til kugler, og hvordan gløgg og æbleskiver hænger sammen i dansk jul- og nytårsskik.
Opdateret
Æbleskiver og gløgg har hver sin historie. Æbleskiven er en dansk ret, hvis form har ændret sig siden 1700-tallet. Gløgg er et ord og en drik, som Danmark har lånt fra Sverige, og drikken blev først en juletradition herhjemme mod slutningen af 1800-tallet. At de to i dag hører til samme årstid, kan følges i danske kilder fra 1900-tallet. Ingen af de kilder, der ligger til grund for denne side, angiver et bestemt tidspunkt for, hvornår de blev knyttet sammen.
Tidslinje
- Omkring 1700: Ordet æbleskiver betegner endnu tynde stykker æble, der er vendt i mel og æg og stegt i smør på en pande. Sprogmanden Matthias Moth (1649–1719) beskriver dem sådan i en håndskrevet ordbog. Den ældre form lever videre på Als som „stegte æbleskiver“.
- 1785 og 1793: Ordbog over det danske Sprog citerer ordet i betydningen „skive af et æble“ fra 1785 og en kilde fra 1793, der beskriver en tynd æbleskive, vendt i mel og æg og bagt i smør.
- 1866: Den moderne æbleskive, bagt i en særlig pande, omtales i bogen Peters Jul. Bogen har en tegning af æbleskiver, der hældes ud af en æbleskivepande.
- 1872: H.C. Andersen fortæller i eventyret Krøblingen, at der ved julefesten på herregården blev budt på punch og »æblefyldte« æbleskiver, efter at juletræet var set. Ordbog over det danske Sprog citerer stedet.
- Slutningen af 1800-tallet: Gløgg bliver en juletradition i Danmark.
- Omkring 1900: Svenske spritfabrikanter begynder at give gløggflasker farvestrålende etiketter med julenisser og andre julefigurer.
- 1901: Frøken Jensens Kogebog nævner æblegrød, kogt æble eller rabarberkompot som fyld.
- 1948: Husmoderleksikon kalder gløgg en særlig svensk jule- og nytårspunch.
Fra tynde æbleskiver til kugler
„Æbleskive“ betød oprindeligt en skive af et æble. Det er den første betydning i Ordbog over det danske Sprog. Den anden er det bagværk, vi kender i dag: en dansk specialitet af pandekagelignende dej, bagt i kugleform i en æbleskivepande.
Da kagen fik sin kugleform, kom æblerne ind som fyld. Når H.C. Andersen i 1872 skriver „æblefyldte“, tyder det på, at æbler ikke længere var en selvfølge i æbleskiver. I dag indeholder de typisk ingen æbler, men navnet har overlevet.
Fyldet har varieret. I Sønderjylland og på Ærø er sveskemos stadig udbredt, og den variant sammenlignes med den tyske Berliner Pfannkuchen. Uden for Danmark kendes en variation i Norge under navnet munker, som skriftlige kilder fra Arendal omtaler allerede i begyndelsen af 1900-tallet.
Jul og nytår i ordbogen
Ordbog over det danske Sprog (bind 27, 1954) beskriver æbleskiver som et traditionelt bagværk, der især spises juleaften og nytårsaften, og på landet også i høsttiden. Skikken var altså ikke kun knyttet til julen. Den kugleformede kage er dokumenteret i bogen Peters Jul fra 1866 og i H.C. Andersens fortælling om en julefest fra 1872.
I dag spises æbleskiver typisk varme med flormelis og syltetøj, og i december forbindes de med både gløgg og kaffe.
Gløgg kommer til
Ordet gløgg er lånt fra svensk glögg, som går tilbage til glödgat, et participium af verbet glödga, „få til at gløde“. Navnet henviser ifølge Den Danske Ordbog til fremstillingsmåden. Drikken blev først kaldt „glødet vin“, oprindeligt skrevet „glødg“.
Varm vin har været kendt i Sverige og Danmark siden 1500-tallet, men som juledrik er gløgg yngre. Gennembruddet placeres mod slutningen af 1800-tallet, og ingen ved præcis, hvordan traditionen startede. Den svenske vinkel er tydelig i de danske ordbogskilder: i 1948 beskriver Husmoderleksikon gløgg som en særlig svensk jule- og nytårspunch, og et blad fra 30. december 1952 knytter drikken til nytårshilsener.
Både ordbogens supplement og Den Danske Ordbog nævner rosiner og mandler som en del af drikken. De har selv en historie, som du kan læse i artiklen om gløggens krydderier.
Hvad der ikke er belagt
En udbredt fortælling lader vikinger bage dej på skjolde eller hjelme efter et slag og give æbleskiverne deres runde form. Den regnes for spekulation og mangler en bedre kilde.
Heller ikke sammenkoblingen af gløgg og æbleskiver kan dateres. Kilderne viser, at begge hørte til danske jule- og nytårsskikke i 1900-tallet, men ikke hvornår eller hvor de første gang blev serveret sammen. Mere om drikkens vej til Danmark finder du i Gløgg i Danmark og om den svenske baggrund i artiklen om glögg i Sverige.
Læs videre
- Gløggens historie: tidslinje fra oldtidens krydrede vin til nutiden
- Hvor kommer gløgg fra?: drikkens og ordets oprindelse
- Hippocras: krydret vin i oldtid og middelalder
- Julemarkeder og varm vin: markedskulturen i Europa
Spørgsmål og svar
- Hvorfor hedder æbleskiver æbleskiver, når der ikke er æbler i?
- Ordet betød oprindeligt en tynd skive æble, vendt i mel og æg og stegt i smør. Da kagen fik kugleform og senere mistede æblerne, blev navnet hængende. Allerede i 1872 tyder det på, at æbler ikke længere var en selvfølge, for H.C. Andersen taler da om æblefyldte æbleskiver.
- Hvornår begyndte man at spise æbleskiver til jul?
- Det kan ikke dateres præcist. Den moderne æbleskive omtales i bogen Peters Jul fra 1866, og H.C. Andersen lader i 1872 en julefest på en herregård byde på dem. Ordbog over det danske Sprog beskriver dem som bagværk, der især hører til juleaften og nytårsaften.
- Hvornår blev gløgg en dansk juletradition?
- Det skete mod slutningen af 1800-tallet. Omkring 1900 gav svenske spritfabrikanter gløggflaskerne etiketter med julenisser og andre julefigurer, og det hjalp traditionen på vej.