Vin chaud og vin brulé – varm vin i Frankrig og Italien

Vin chaud er det franske navn for krydret, opvarmet vin, og vin brulé er det italienske. Begge hører vinteren til, og begge er led i samme europæiske slægt som svensk glögg og tysk Glühwein. De to navne dækker samme type drik.

Landeboks	Fakta
Navn	vin chaud i Frankrig, vin brulé i Italien. Ældre fransk navn: vin à la française
Betydning	Vin chaud er »varm vin«. Vin brulé er »brændt vin« (fransk brûlé), og formen bruges i det franske sprogområde i Valle d’Aosta
Land/region	Frankrig. Italien, især Norditalien, hvor skikken angives først at have bredt sig blandt alpefolk
Basis	Vin, oftest rød og undertiden hvid. Sødet med honning eller sukker og krydret med bl.a. kanel og nelliker
Serveringsskik	Vinteren og julemarkeder. I Frankrig også vinterferiesteder, i Norditalien også vinterfester og karneval

Vin chaud i Frankrig

Vin chaud er vin, oftest rød og undertiden hvid, med krydderier. Den drikkes mest om vinteren og sødes med honning eller andre søde produkter. Før hed den vin à la française, og i slutningen af 1800-tallet blev den serveret på landets kroer.

I dag er den knyttet til de franske julemarkeder, bl.a. i Alsace-Moselle, hvor drikken typisk kaldes tysk Glühwein, og til vinterferiestederne.

Den franske del af historien

• Romertiden. Den bedst kendte krydrede vin fra romertiden er conditum paradoxum, som er beskrevet i kogebogen De re coquinaria, der traditionelt knyttes til navnet Apicius.
• 1100-tallet. Chrétien de Troyes nævner en krydret vin kaldet pimen eller piment.
• 1249. En krydret vin kaldet garhiofilatum, hvis navn henviser til nelliken, kendes fra dette år. Montpellier var kendt for handel med krydrede vine, og den engelske konge Henrik III forsynede sig med dem.
• 1600-tallet. Man begyndte, inspireret af den franske brulôt, at servere varm cognac med smeltet sukker. Senere trådte vin i stedet for cognac, og drikken kom til at ligne nutidens gløgg.
• Slutningen af 1800-tallet. Vin à la française serveres på kroer over hele landet.

De middelalderlige krydrede vine, som senere hed hypocras, har fået deres egen side: Hippocras og krydret vin i oldtid og middelalder.

Vin brulé i Italien

Navnet er fransk. Brûlé betyder »brændt«, og i Valle d’Aosta, hvor man taler fransk, hedder drikken netop vin brûlé. På italiensk skrives det vin brulé. Flere regioner har egne navne:

• Valle d’Aosta. Fransk vin brûlé.
• Friuli. Vin cuinçât eller brulè på friulansk.
• Veneto. Vinbrué, ofte lavet på hvidvin, fx Chardonnay eller Pinot bianco. Den drikkes under den lokale panevin-skik sammen med pinza.
• Romagna. Bisò, baseret på krydret Sangiovese og serveret meget varm. I Faenza fejres Nott de bisò om aftenen den 5. januar, og festen hænger sammen med Palio del Niballo.

Navnet bisò har en folkelig forklaring, som betegnes som en falsk etymologi. I stedet foreslås det tyske Bischoff, »biskop«, som også blev brugt om en varm rødvin. Biskoppen går igen i andre navne, fx hollandsk bisschopswijn og engelsk smoking bishop. Se Gløgg i andre lande og Mulled wine.

Grundlaget er traditionelt rødvin, men hvidvin bruges også. Kanel og nelliker er de vigtigste krydderier, og citronskal, stjerneanis, æble og mandarin nævnes som tilvalg. Udgaver med rom, brændevin eller likør regnes ikke som vin brulé, men som punch. I Norditalien serveres drikken på julemarkeder og vinterfester, også til karneval.

Frankrig, Italien og gløggen

Navnene peger i forskellige retninger. Glögg og Glühwein henviser til glød, vin chaud til varme og vin brulé til noget brændt. Frankrigs bidrag til den nordiske historie er brulôten fra 1600-tallet, der nævnes som inspiration for gløggen. Ordets egen vej til Danmark kan læses under Hvor kommer gløgg fra?. Forsiden om gløggens historie samler trådene.